CASHMERE ULDCashmere uld stammer fra den tibetanske cashmere geds inderste hår og er kendt for at være utroligt blødt. Cashmere uld er et eksklusivt materiale, da en Cashmere ged kun leverer 200-300 gram uld om året hvorimod et merinofår leverer 3.000-6.000 gram uld. Til en standard sweater bruges der 200-300 gram uld, hvilket vil sige at en Cashmere ged kun leverer uld til en sweater per år. Fibrene er meget fine og er spundet tæt for at give blød struktur. Cashmere produkter falder smukt, og på grund af dets lette natur og modstand mod krøl fremstår det altid elegant og eksklusivt.